STEMMETRÆNING

Det har altid haft min store interesse at undervise og jeg valgte derfor at bruge mit diplomår (98/99) på en pædagogisk overbygning med fokus på Sang pædagogik på videregående niveau (MGK og Konservatorie)
Jeg vil beskrive mig selv som en engageret og entusiastisk underviser der sætter stor ære i at møde ”kunderne”  på det niveau de er og arbejde derfra. Jeg prøver at røre både hjerte, krop og  hjerne i min undervisning da jeg synes det giver den bedste indlæring og forståelse.

Jeg har siden 1998 været ansat ved MGK (musikalsk grundkursus) som er et statsstøttet kursus der har til formål  at forberede specielt talentfulde  unge elever til optagelse på landets konservatorier og musikuddannelser samt styrke det lokale musikliv. Jeg underviser pt i Rytmisk Sang som hovedinstrument og biinstrumentl på MGK-kurserne i Slagelse, Ishøj og Frederiksberg.

Jeg har tidligere undervist på MGK i SSB, Kor, Rytmisk teori & hørelære og Rytmisk sammenspil.